| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vi var bestemt ikke landet i verdens navle. Det var en meget fredelig nat bortset fra en enkelt køter, der absolut skulle holde koncert en halv time tæt på camperen. Det er da utroligt, at italienerne gider høre på det…
Lidt før kl. 7 stod jeg op. Solen var allerede på himlen og det gav god varme i camperen fra morgenstunden. Vi fik ristet brød til morgenmad. Det er ikke så ofte, at det lykkes, at få helt frisk brød fra bageren eller købmanden…
Dagens første stjerne lå i udkanten af byen Bronte, der ligger vest for Etna og her har de specielt mange pistacietræer.
Vi kørte mod Adrano af hovedvejene og det var en meget flot tur. Solen skinnede fra en blå himmel og vejen bugtede sig i landskabet fyldt med bakker, der var bløde. Det kunne godt minde lidt om New Zealands nordlige ø. Vi kunne køre i et tempo, som passede os. Der var kun få biler og de kunne snildt overhale os. Så vi havde tid til at suge det hele ind. Lige efter byen Regalbuto holdt vi ind og fik en kop formiddagskaffe. Den nød vi stående foran camperen i den varme sol, mens vi kunne nyde synet af et kæmpe landskab mod nord. Vores kikkert gjorde det endnu mere interessant at nyde det klare landskab. Vi kunne se mange kilometer ud. Mod nordøst lå Etna og de få skyer på himlen lå lige sydvest for vulkanen, så det så ud til, at Etna var ekstra aktiv i dag. Men med kikkerten kunne vi se, at der kun kom en lille smule røg op fra Etnas ene kraterside.
Efter Adrano var der rigtig mange marker med forskellige grøntsager. Disse voksede på Etnas nederste skråninger. Desværre var der også flere steder på vejen regulære lossepladser, hvor de lokale åbenbart bare dumpede deres affald. Det så forfærdentlig ud. Det må være deres affaldshåndtering, der ikke fungerer. Så vidt vi kan se, skal de sortere affaldet i glas, plastic, aluminium og restaffald. Det sidste bliver ofte hængt op på stakittet udenfor huset og afhentet hver morgen. Her er bestemt plads til noget udvikling og bedre udnyttelse af ressourcerne. Et andet problem er, at der ikke er nogen affaldsbeholdere offentlig tilgængelig ret mange steder (ud over de byer, der har prioriteret det som led i at holde byen ren). Vi har f.eks. kørt med en del affald fra de sidste 4-5 dage, fordi der ikke findes affaldsbeholdere, vi kan smide det i.
På strækningen mellem Adrano og Bronte ramte vi jernbanestrækningen, der gik rundt om Etna. Vi kørte ind i et område, hvor sorte lavasten dominerede landskabet. Det er helt sikkert store kræfter, der er på spil, når først Etna går amok for alvor.
Vores stjerne i Bronto var en butik i udkanten af byen, hvor de sælger en del specialiteter med pistacienødder. Butikken var ikke særlig stor og det så ikke ud til, at der var særlig mange varer på hylderne. Sikkert også fordi det var lavsæson. Vi fik lov at smage de rå pistacienødder og de smagte ikke meget anderledes end andre nødder. Vi købte lidt forskellige ting, bl.a. nogle knækbrødslignende kager og marcipan (af pistacienødder).
Vores næste stjerne på kortet var nationalparken Parco dei Nebrodi. Hvis vi skulle overnatte i nationalparken, måtte vi hellere få provianteret lidt i Bronto. Vi valgte at lade bilen stå på parkeringspladsen i byens udkant og gå på jagt i byen, der var pænt kuperet. Vi startede med at gå et langt stejl stykke nedad, så gik det pludselig opad. Vi var på jagt efter et Coop supermarked, men der dukkede et andet supermarked op under vores “opstigning”, så gad vi ikke lege bjergbestigere mere. Vi provianterede og fandt en anden vej gennem byen, så vi undgik at skulle ned i hullet igen. Det lykkedes fint og snart var vi tilbage i camperen og kunne fortsætte turen mod nationalparken.
Nu startede en regulær opstigning. De næste mange kilometer gik opad på en vej med forholdsvis ny asfalt. En flot tur, lige som i formiddags. Der var kommet lidt flere skyer omkring Etna, men de kom ikke til at genere os. Vi nåede op i 1500 meters højde, da vi var kommet ca. 1/3 ind i nationalparken, der oplevedes som en stor skov, at køre igennem. Her var både sne og vilde sorte svin på vejen. Vi havde overvejet at overnatte her, men der var ikke meget at se på og temperaturen var faldet en del i højderne, så vi valgte at fortsætte mod San Fratello og Siciliens nordlige kyst. Det sidste stykke af nationalparken gik via en del hårnålesving ned mod byen San Fratello, der lå billedskønt placeret på en bakketop med kysten langt neden under.
Hårnålesvingene fortsatte ned af en stejl klippe og snart lå San Fratello højt over vores hoveder. Vi nåede næsten helt ned til kysten, hvor vi kunne køre på motorvejen mod Messina. Så gik det noget stærkere. Vi havde besluttet os for at køre til en camperplads, hvor vi kunne komme af med affaldet og få vasket tøj. Her vil vi bruge et par dage. Torsdag har vi fået en aftale med en lille vingård Vigna Nica. Det ser vi frem til.
I Tonnarella lå vores camperplads. Vejen ind til pladsen var lidt trang, men det gik. Der holdt en enkelt camper i samme størrelse som vores i strandkanten. Campingfatter viste rundt og ville have 15 euro for en nat og 40 euro for to nætter. Jeg forsøgte at forklare ham, at det måtte være 30 euro. Men hans engelske rakte ikke helt så langt. Jeg betalte ham 30 euro og han så glad ud. Så han havde fået byttet om på nogle engelske tal…
I ly af aftenens tusmørke gik jeg et par gange med affald. Vi skulle jo nødig chokere campingfatter med den bunke, vi havde samlet sammen :)
Aftensmaden blev et festmåltid af rang. VI havde købt et kilo hakket oksekød, som sammen med en meget krydret pølse, løg, hvidløg og tomatsovs blev en blændende pasta bolognese ret. Vi har også fundet en type pasta, der smager rigtig lækker og den får det helt rigtige bid. Al dente!
Fra dette område er det populært at tage på sejltur til de Lipariske øer, der ligger nord for Sicilien. Den første ø hedder Vulcano og den kunne vi se med det blotte øje. Længst væk ligger Strómboli, der huser Europas mest aktive vulkan. Da det blev helt mørkt, kunne vi faktisk se lavaen blive skudt op fra vulkanen på Strómboli. Med kikkerten var vi ikke i tvivl om, at det var lavaen vi kunne se (og ikke f.eks. et fyrtårn på en af øerne).
Vi havde overvejet at tage på sejltur til en af disse øer, men det er ikke lige noget, der trækker specielt i denne omgang. Vi har nok at opleve på Sicilien…
Det havde været en lang dag og vi havde kørt godt 180 km. i bjergområde, så vi var begge lidt trætte. Jeg gav først op ved godt 9-tiden. Marie havde stadig travlt med sin telefon, da jeg snorksov.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |